Vandplejefyn.dk
   Forside - Hvad er Vandpleje Fyn
20. Juni 2013   
Navigation
Forside

Hvad er Vandpleje Fyn
Forretningsudvalget
Foreningerne bag VPF

Restaureringsprojekter
Grusbanden

Spærringsoversigt


Fisketælleren i Odense Å

Nyt fra elfiskeriet 2012
Elfiskeplan 2012
Elfisketilladelse


Vandpleje Fyn er sponsoreret af


meld dig til grusbanden
Vandpleje Fyn opfordrer alle, der har tid og lyst til at melde sig til Grusbanden.

Grusbanden har til formål at hjælpe til ved vandplejeprojekter, som Vandpleje Fyn i samarbejde med de fynske kommuner og sportsfiskerforeninger foretager i de fynske vandløb. Arbejdet vil indebære fysisk arbejde ved typiske vandplejeprojekter, så som udlægning af gydegrus og skjulesten, frigravning af rørlagte vandløbsstrækninger, genslyngning af udrettede vandløbsstrækninger, fjernelse af opstemninger der hindrer fiskenes frie vandringer opstrøms og nedstrøms i vandløbene, o.s.v. De fleste opgaver består i udlægning og afretning af gydegrus, heraf navnet ”grusbanden”.

Ideen bag Grusbanden er, at skabe et frivilligt korps af vandløbsentusiaster, der vil bidrage til at levebetingelserne for de lokale fiskestammer i de fynske vandløb, bliver så optimale som muligt, selvfølgelig med den bagtanke at det gavner vores allesammens fiskeri. Vandpleje Fyn forventer ikke at du skal stå til rådighed på hvilken som helst tidspunkt af døgnet eller at du vil skulle opgive den 50 års fødselsdag eller ferien. Hvor meget du vil sige ja til er selvfølgelig fuldstændigt op til dig og da Vandpleje Fyn i skrivende stund er en sammenslutning af over 20 fynske lystfisker- foreninger under Danmarks sportsfiskerforbund, så håber vi at tilmeldingen bliver så stor, at det bliver nogle få dage om året, vi vil få brug for din hjælp.

Brænder dit hjerte for de fynske vandløb og har dette vagt din interesse så skriv og meld dig til Grusbanden pr e-mail til tilmelding@grusbanden.dk , husk at skrive navn, adresse og tlf. nr.
Når du har meldt dig til Grusbanden, vil du automatisk modtage invitationer til at deltage i fremtidige vandplejeprojekter.

Med venlig hilsen
Vandpleje Fyn
grusbanden@vandplejefyn.dk


Se alle tilmeldte personer i "grusbanden" her !
Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.




























Anmeldelse.dk 72185609