Redningsaktion ved bådfarten.
Skrevet af Redaktionen d. April 27 2011 09:01:44

Forsøg på at flytte smolt fra opstemning slog fejl.

Langfredag foretog frivillige fra Vandpleje Fyn, Fyns Laksefisk, og Odense Å sammenslutningen, en redningsaktion for de vildtfarede smolt i opstemningen ved bådfarten i Munke Mose. Redningsaktionen var planlagt i samarbejde med Odense Kommune.
læs mere ...

Udvidet nyhedstekst


Forsøg på at flytte smolt fra opstemning slog fejl.


Langfredag foretog frivillige fra Vandpleje Fyn, Fyns Laksefisk, og Odense Å sammenslutningen, en redningsaktion for de vildtfarede smolt i opstemningen ved bådfarten i Munke Mose. Redningsaktionen var planlagt i samarbejde med Odense Kommune, som i dagene op til påske havde åbnet stemmeværket og sænket vandstanden i opstemningen, for på den måde at få fiskene videre i deres færd mod fjorden. Fredagens elfiskeaktion var rettet mod de tilbageblevne smolt, som ikke havde benyttet sig af muligheden for at søge videre af frivillighedens vej.
Aktionen blev dog lidt af en fuser, hvilket de lærde havde spået på forhånd. Det var ganske enkelt ikke var muligt at indfange de hurtige og sky ørreder, heller ikke selv om det kraftigste elfiskegrej blev taget i brug. Men vi kan nu af egen erfaring konkludere, at metoden er afprøvet, og at elfiskeri ikke er løsningen på at redde smolten ved bådfarten.
Det er aftalt at vi inden længe skal mødes for at diskutere andre løsningsforslag, da alle, Odense Kommune inklusiv, er meget opsatte på at finde en løsning på problemet.