Projekt Holmehavebæk
Skrevet af Formand d. Oktober 31 2011 12:42:18

Grusbanden, Verninge Skole, og Assens Kommune restaurerede Holmehavebækken!

Tirsdag den 26. oktober var Grusbanden igen på en restaureringsopgave i det fynske. Denne gang på en 500 meter lang strækning, i Holmehavebækken mellem Verninge og Tommerup.

Grusbanden blev som noget nyt assisteret af 39 skolebørn fra Verninge skolen, der sammen med en rendegraver og 2 medarbejdere fra Assens kommune, udlagde i alt 120 tons sten og gydegrus til gavn for Holmehavebækkens ørreder og øvrige fauna.

læs mere om projektet her eller se TV2Fyns reportage
fra projektet ved at klikke på fotoet til venstre !


Udvidet nyhedstekst

Grusbanden, Verninge Skole, og Assens Kommune restaurerede Holmehavebækken!


Tirsdag den 26. oktober var Grusbanden igen på en restaureringsopgave i det fynske. Denne gang på en 500 meter lang strækning, i Holmehavebækken mellem Verninge og Tommerup.

Grusbanden blev som noget nyt assisteret af 39 skolebørn fra Verninge skolen, der sammen med en rendegraver og 2 medarbejdere fra Assens kommune, udlagde i alt 120 tons sten og gydegrus til gavn for Holmehavebækkens ørreder og øvrige fauna.


Projektet har været længe undervejs, og det er oprindeligt udarbejdet af Vandpleje Fyns forretningsudvalg, men i samarbejde med Assens kommune. Kommunen blev nemlig så begejstrede for projektet da de fik det præsenteret, at de valgte at gå med ind i planlægningen. Kommunen foreslog at etablere et sandfang samt at indsnævre en overbred strækning, begge dele opstrøms for den oprindelige projektstrækning som Vandpleje Fyn ønskede at forbedre, og Vandplejen var selvfølgelig med ideen.

Vandpleje Fyns næstformand Lars Henriksen fik efterfølgende den ide, at involvere Verninge Skole, og alt kulminerede således den 26. oktober, hvor 14 frivillige grusbandemedlemmer var mødt op for at forbedre bækken og ikke mindst for at hjælpe og undervise de 39 skolebørn fra Verninge og omegn, der som led i biologiundervisningen, brugte en dag i deres lokale vandløb. Lars Henriksen havde et par uger i forvejen været på besøg på skolen, og fortalt om projektet og om Vandpleje Fyns arbejde, og samspillet mellem Grusbanden og de glade skolebørn, var ifølge Lars Henriksen helt perfekt.


”Dagen blev en kæmpe succes for både skolebørn, Assens kommune, Vandpleje Fyn, og for måden at lave naturgenopretning på. At samarbejde med skolen, og på samme tid lave naturformidling, og undervisning i den danske natur er helt fantastisk. Det forbedrer ikke kun forholdene for fisk og fauna, men skaber samtidig en øget natur bevidsthed for børnene og der igennem også deres forældre. Og så hjælper det selvfølgelig også på det, at medierne og politikerne bliver mere interesseret i hvad det er vi laver når vi involverer de lokale skolebørn” - siger en ærlig næstformand for Vandpleje Fyn, Lars Henriksen.



Se TV2 Fyns indslag ved at klikke på fotoet herunder.